Om foreningen

Raabjerg-Aalbæk Jagtforening er en jagtforening som favner bredt.

Vi lægger stor vægt på, at vores medlemmer/medlemmer af andre jagtforeninger/skyttter der kommer på vores skydebane føler sig velkomne.

Jagtforeningen holder som sådan ikke egentlige klubaftener, men lægger stor vægt på det sociale samvær på vores flugtskydningsbane, hvor vi mødes fra tidligt forår, hen over sommeren og i efteråret. Se vores skydedage under aktiviteter.

I efteråret og vinteren afholdes der flere jagter på vores jagtarealer, herunder også fællesjagter med Skagen Jagtforening på Hulsig Hede. Se ligeledes vores planlagte jagter under aktiviteter. 

Foreningen har også flere medlemmer som har buetegn og afdelingen holder også træningsaftener og deltager i konkurrencer med buejægere fra andre jagtforeninger.

Herudover afvikler vi også kursus i jagttegn samt knivkursus. Foreningen har også egen hundetræning. 

Yderligere informationer herom kan findes under aktiviteter.

Har du gode idéer til arrangementer eller noget som du synes kunne være et emne der skal arbejdes med, så er du altid velkommen til at tage fat i en af os i bestyrelsen herom.

Foreningen holder til på følgende adresse:

Raabjerg-Aalbæk Jagtforening
Klubhus
Troldkærvej 10
9982 Aalbæk
(på vejen op mod Raabjerg Kirke fra Hirtshalsvejen)